publicerad: 2015
forehand
fore|hand
[få´rhand el. få´rhänd]
substantiv
~en; pl. ~s • slag t.ex. i tennis med handflatan i slagriktningen
| Singular | |
|---|---|
| en forehand | obestämd form |
| en forehands | obestämd form genitiv |
| forehanden | bestämd form |
| forehandens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| forehands | obestämd form |
| forehands | obestämd form genitiv |
| forehandsen | bestämd form |
| forehandsens | bestämd form genitiv |


