publicerad: 2015
frimicklare
fri|mickl·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑micklarna • ⟨vard., nedsätt.⟩ frimickel
| Singular | |
|---|---|
| en frimicklare | obestämd form |
| en frimicklares | obestämd form genitiv |
| frimicklaren | bestämd form |
| frimicklarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| frimicklare | obestämd form |
| frimicklares | obestämd form genitiv |
| frimicklarna | bestämd form |
| frimicklarnas | bestämd form genitiv |


