publicerad: 2015
fuling
ful·ing
substantiv
~en ~ar • ⟨vard.⟩ äv. opålitlig el. elak person
| Singular | |
|---|---|
| en fuling | obestämd form |
| en fulings | obestämd form genitiv |
| fulingen | bestämd form |
| fulingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fulingar | obestämd form |
| fulingars | obestämd form genitiv |
| fulingarna | bestämd form |
| fulingarnas | bestämd form genitiv |


