publicerad: 2015
furie
furie
[fu´rie]
substantiv
~n ~r • person i tillstånd av raseri
| Singular | |
|---|---|
| en furie | obestämd form |
| en furies | obestämd form genitiv |
| furien | bestämd form |
| furiens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| furier | obestämd form |
| furiers | obestämd form genitiv |
| furierna | bestämd form |
| furiernas | bestämd form genitiv |


