publicerad: 2015
förehavande
före|hav·ande
substantiv
~t ~n • mest i pl.; görande, agerande
| Singular | |
|---|---|
| ett förehavande | obestämd form |
| ett förehavandes | obestämd form genitiv |
| förehavandet | bestämd form |
| förehavandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förehavanden | obestämd form |
| förehavandens | obestämd form genitiv |
| förehavandena | bestämd form |
| förehavandenas | bestämd form genitiv |


