publicerad: 2015
förgätmigej
för·gät·mig|ej
[‑ej´]
substantiv
~en; pl. ~ el. ~er • en växt
| Singular | |
|---|---|
| en förgätmigej | obestämd form |
| en förgätmigejs | obestämd form genitiv |
| förgätmigejen | bestämd form |
| förgätmigejens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förgätmigej (förgätmigejer) | obestämd form |
| förgätmigejs (förgätmigejers) | obestämd form genitiv |
| förgätmigejen (förgätmigejerna) | bestämd form |
| förgätmigejens (förgätmigejernas) | bestämd form genitiv |


