publicerad: 2015
förljudas
för·ljud·as
verb
förljöds, förljudits, pres. förljuds el. förljudes • ⟨ngt åld.⟩ det förljuds att det ryktas att
| Finita former | |
|---|---|
| förljuds (förljudes) | presens deponens |
| förljöds | preteritum deponens |
| Infinita former | |
| att förljudas | infinitiv deponens |
| har/hade förljudits | supinum deponens |


