publicerad: 2015
förmåga
för·måga
substantiv
~n förmågor 1 sällan pl.; duglighet, kapacitet2 duglig person
| Singular | |
|---|---|
| en förmåga | obestämd form |
| en förmågas | obestämd form genitiv |
| förmågan | bestämd form |
| förmågans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förmågor | obestämd form |
| förmågors | obestämd form genitiv |
| förmågorna | bestämd form |
| förmågornas | bestämd form genitiv |


