publicerad: 2015
förutsägelse
för·ut|säg·else
substantiv
~n ~r förutsäga
| Singular | |
|---|---|
| en förutsägelse | obestämd form |
| en förutsägelses | obestämd form genitiv |
| förutsägelsen | bestämd form |
| förutsägelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förutsägelser | obestämd form |
| förutsägelsers | obestämd form genitiv |
| förutsägelserna | bestämd form |
| förutsägelsernas | bestämd form genitiv |


