publicerad: 2015
gränshinder
gräns|hinder
substantiv
‑hindret; pl. ~, best. pl. ‑hindren gräns hinder
| Singular | |
|---|---|
| ett gränshinder | obestämd form |
| ett gränshinders | obestämd form genitiv |
| gränshindret | bestämd form |
| gränshindrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gränshinder | obestämd form |
| gränshinders | obestämd form genitiv |
| gränshindren | bestämd form |
| gränshindrens | bestämd form genitiv |


