publicerad: 2015
herbivor
herbi·vor
[‑vå´r]
substantiv
~en ~er • mest i pl.; växtätande djur, växtätare
| Singular | |
|---|---|
| en herbivor | obestämd form |
| en herbivors | obestämd form genitiv |
| herbivoren | bestämd form |
| herbivorens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| herbivorer | obestämd form |
| herbivorers | obestämd form genitiv |
| herbivorerna | bestämd form |
| herbivorernas | bestämd form genitiv |


