publicerad: 2015
heraldiker
herald·ik·er
[heral´d‑]
substantiv
~n; pl. ~ heraldik
| Singular | |
|---|---|
| en heraldiker | obestämd form |
| en heraldikers | obestämd form genitiv |
| heraldikern | bestämd form |
| heraldikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| heraldiker | obestämd form |
| heraldikers | obestämd form genitiv |
| heraldikerna | bestämd form |
| heraldikernas | bestämd form genitiv |


