publicerad: 2015
hovintendent
hov|in·tend·ent
substantiv
~en ~er 2hov intendent 1
| Singular | |
|---|---|
| en hovintendent | obestämd form |
| en hovintendents | obestämd form genitiv |
| hovintendenten | bestämd form |
| hovintendentens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hovintendenter | obestämd form |
| hovintendenters | obestämd form genitiv |
| hovintendenterna | bestämd form |
| hovintendenternas | bestämd form genitiv |


