publicerad: 2015
hovjuvelerare
hov|juvel·er·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑juvelerarna 2hov juvelerare
| Singular | |
|---|---|
| en hovjuvelerare | obestämd form |
| en hovjuvelerares | obestämd form genitiv |
| hovjuveleraren | bestämd form |
| hovjuvelerarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hovjuvelerare | obestämd form |
| hovjuvelerares | obestämd form genitiv |
| hovjuvelerarna | bestämd form |
| hovjuvelerarnas | bestämd form genitiv |


