publicerad: 2015
huve
huve
substantiv
~t ~n • ⟨vard.⟩ huvud
| Singular | |
|---|---|
| ett huve | obestämd form |
| ett huves | obestämd form genitiv |
| huvet | bestämd form |
| huvets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| huven | obestämd form |
| huvens | obestämd form genitiv |
| huvena | bestämd form |
| huvenas | bestämd form genitiv |


