publicerad: 2015
huva
huva
substantiv
~n huvor • en enkel huvudbonad
| Singular | |
|---|---|
| en huva | obestämd form |
| en huvas | obestämd form genitiv |
| huvan | bestämd form |
| huvans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| huvor | obestämd form |
| huvors | obestämd form genitiv |
| huvorna | bestämd form |
| huvornas | bestämd form genitiv |


