publicerad: 2015
illusion
il·lus·ion
substantiv
~en ~er • felaktig uppfattning; ogrundad förhoppning; intryck av verklighet
| Singular | |
|---|---|
| en illusion | obestämd form |
| en illusions | obestämd form genitiv |
| illusionen | bestämd form |
| illusionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| illusioner | obestämd form |
| illusioners | obestämd form genitiv |
| illusionerna | bestämd form |
| illusionernas | bestämd form genitiv |


