publicerad: 2015
immoralitet
im·mor·al·itet
[‑ite´t]
substantiv
~en immoralism
| Singular | |
|---|---|
| en immoralitet | obestämd form |
| en immoralitets | obestämd form genitiv |
| immoraliteten | bestämd form |
| immoralitetens | bestämd form genitiv |


