publicerad: 2015
infall
in|fall
substantiv
~et; pl. ~ • hastigt påkommen idé
| Singular | |
|---|---|
| ett infall | obestämd form |
| ett infalls | obestämd form genitiv |
| infallet | bestämd form |
| infallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| infall | obestämd form |
| infalls | obestämd form genitiv |
| infallen | bestämd form |
| infallens | bestämd form genitiv |


