publicerad: 2015
inpendlare
in|pendl·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑pendlarna pendla 1
| Singular | |
|---|---|
| en inpendlare | obestämd form |
| en inpendlares | obestämd form genitiv |
| inpendlaren | bestämd form |
| inpendlarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| inpendlare | obestämd form |
| inpendlares | obestämd form genitiv |
| inpendlarna | bestämd form |
| inpendlarnas | bestämd form genitiv |


