publicerad: 2015
isolator
isol·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • isolerande kropp el. ämne
| Singular | |
|---|---|
| en isolator | obestämd form |
| en isolators | obestämd form genitiv |
| isolatorn | bestämd form |
| isolatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| isolatorer | obestämd form |
| isolatorers | obestämd form genitiv |
| isolatorerna | bestämd form |
| isolatorernas | bestämd form genitiv |


