publicerad: 2015
juvelsmycke
juvel|smycke
substantiv
~t ~n juvel 1 smycke
| Singular | |
|---|---|
| ett juvelsmycke | obestämd form |
| ett juvelsmyckes | obestämd form genitiv |
| juvelsmycket | bestämd form |
| juvelsmyckets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| juvelsmycken | obestämd form |
| juvelsmyckens | obestämd form genitiv |
| juvelsmyckena | bestämd form |
| juvelsmyckenas | bestämd form genitiv |


