publicerad: 2015
juxtaposition
juxta|pos·it·ion
substantiv
~en ~er • ⟨språkv.⟩ bredvidställning, stående ordförbindelse
| Singular | |
|---|---|
| en juxtaposition | obestämd form |
| en juxtapositions | obestämd form genitiv |
| juxtapositionen | bestämd form |
| juxtapositionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| juxtapositioner | obestämd form |
| juxtapositioners | obestämd form genitiv |
| juxtapositionerna | bestämd form |
| juxtapositionernas | bestämd form genitiv |


