publicerad: 2015
jägarhorn
jäg·ar|horn
substantiv
~et; pl. ~ • till horn 3 jägare 1
| Singular | |
|---|---|
| ett jägarhorn | obestämd form |
| ett jägarhorns | obestämd form genitiv |
| jägarhornet | bestämd form |
| jägarhornets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| jägarhorn | obestämd form |
| jägarhorns | obestämd form genitiv |
| jägarhornen | bestämd form |
| jägarhornens | bestämd form genitiv |


