publicerad: 2015
klam
klam
[klam´]
substantiv
~men ~mar • ⟨mest sjö.⟩ bygel för hopfästning, schackel
| Singular | |
|---|---|
| en klam | obestämd form |
| en klams | obestämd form genitiv |
| klammen | bestämd form |
| klammens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| klammar | obestämd form |
| klammars | obestämd form genitiv |
| klammarna | bestämd form |
| klammarnas | bestämd form genitiv |


