publicerad: 2015
klammeri
klamm·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • tvist; trångmål: komma i klammeri med rättvisan
| Singular | |
|---|---|
| ett klammeri | obestämd form |
| ett klammeris | obestämd form genitiv |
| klammeriet | bestämd form |
| klammeriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| klammerier | obestämd form |
| klammeriers | obestämd form genitiv |
| klammerierna | bestämd form |
| klammeriernas | bestämd form genitiv |


