publicerad: 2015
kolbulle
kol|bulle
substantiv
~n ‑bullar • en maträtt
| Singular | |
|---|---|
| en kolbulle | obestämd form |
| en kolbulles | obestämd form genitiv |
| kolbullen | bestämd form |
| kolbullens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kolbullar | obestämd form |
| kolbullars | obestämd form genitiv |
| kolbullarna | bestämd form |
| kolbullarnas | bestämd form genitiv |


