publicerad: 2015
kommanditär
kom·mand·it·är
[‑ä´r]
substantiv
~en ~er • kommanditdelägare
| Singular | |
|---|---|
| en kommanditär | obestämd form |
| en kommanditärs | obestämd form genitiv |
| kommanditären | bestämd form |
| kommanditärens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kommanditärer | obestämd form |
| kommanditärers | obestämd form genitiv |
| kommanditärerna | bestämd form |
| kommanditärernas | bestämd form genitiv |


