publicerad: 2015
kommunion
kom·mun·ion
[‑io´n]
substantiv
~en ~er • nattvardsgång; gudsgemenskap
| Singular | |
|---|---|
| en kommunion | obestämd form |
| en kommunions | obestämd form genitiv |
| kommunionen | bestämd form |
| kommunionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kommunioner | obestämd form |
| kommunioners | obestämd form genitiv |
| kommunionerna | bestämd form |
| kommunionernas | bestämd form genitiv |


