publicerad: 2015
kommuniké
kom·mun·iké
[‑ike´]
substantiv
~n ~er • meddelande till allmänheten från myndighet e.d.
| Singular | |
|---|---|
| en kommuniké | obestämd form |
| en kommunikés | obestämd form genitiv |
| kommunikén | bestämd form |
| kommunikéns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kommunikéer | obestämd form |
| kommunikéers | obestämd form genitiv |
| kommunikéerna | bestämd form |
| kommunikéernas | bestämd form genitiv |


