publicerad: 2015
kompilatör
kom·pil·at·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • till kompilera 1
| Singular | |
|---|---|
| en kompilatör | obestämd form |
| en kompilatörs | obestämd form genitiv |
| kompilatören | bestämd form |
| kompilatörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kompilatörer | obestämd form |
| kompilatörers | obestämd form genitiv |
| kompilatörerna | bestämd form |
| kompilatörernas | bestämd form genitiv |


