publicerad: 2015
konfirmering
kon·firm·er·ing
substantiv
~en • till konfirmera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en konfirmering | obestämd form |
| en konfirmerings | obestämd form genitiv |
| konfirmeringen | bestämd form |
| konfirmeringens | bestämd form genitiv |


