publicerad: 2015
konfityr
kon·fit·yr
[‑y´r]
substantiv
~en ~er • konfektyr
| Singular | |
|---|---|
| en konfityr | obestämd form |
| en konfityrs | obestämd form genitiv |
| konfityren | bestämd form |
| konfityrens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konfityrer | obestämd form |
| konfityrers | obestämd form genitiv |
| konfityrerna | bestämd form |
| konfityrernas | bestämd form genitiv |


