SAOL
Svenska Akademiens ordlista
publicerad: 2015  
kongruensfall
kon·­gru·­ens|­fall substantiv ~et; pl. ~ för trianglar; ​till fall 2
Singular
ett kongruensfallobestämd form
ett kongruensfallsobestämd form genitiv
kongruensfalletbestämd form
kongruensfalletsbestämd form genitiv
Plural
kongruensfallobestämd form
kongruensfallsobestämd form genitiv
kongruensfallenbestämd form
kongruensfallensbestämd form genitiv