publicerad: 2015
krackelyr
krack·el·yr
[‑y´r]
substantiv
~en • krackelering
| Singular | |
|---|---|
| en krackelyr | obestämd form |
| en krackelyrs | obestämd form genitiv |
| krackelyren | bestämd form |
| krackelyrens | bestämd form genitiv |


