publicerad: 2015
kroniker
kron·ik·er
[kro´n‑]
substantiv
~n; pl. ~ • person med kronisk sjukdom
| Singular | |
|---|---|
| en kroniker | obestämd form |
| en kronikers | obestämd form genitiv |
| kronikern | bestämd form |
| kronikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kroniker | obestämd form |
| kronikers | obestämd form genitiv |
| kronikerna | bestämd form |
| kronikernas | bestämd form genitiv |


