publicerad: 2015
kronikerhem
kron·ik·er|hem
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • till 1hem 2 kroniker
| Singular | |
|---|---|
| ett kronikerhem | obestämd form |
| ett kronikerhems | obestämd form genitiv |
| kronikerhemmet | bestämd form |
| kronikerhemmets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kronikerhem | obestämd form |
| kronikerhems | obestämd form genitiv |
| kronikerhemmen | bestämd form |
| kronikerhemmens | bestämd form genitiv |


