publicerad: 2015
kronfall
kron|fall
substantiv
~et; pl. ~ • till krona 4 fall 1
| Singular | |
|---|---|
| ett kronfall | obestämd form |
| ett kronfalls | obestämd form genitiv |
| kronfallet | bestämd form |
| kronfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kronfall | obestämd form |
| kronfalls | obestämd form genitiv |
| kronfallen | bestämd form |
| kronfallens | bestämd form genitiv |


