publicerad: 2015
krön
krön
substantiv
~et; pl. ~ • översta del av ngt; bildl. kulmen: backkrön; krönet av hans karriär
| Singular | |
|---|---|
| ett krön | obestämd form |
| ett kröns | obestämd form genitiv |
| krönet | bestämd form |
| krönets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krön | obestämd form |
| kröns | obestämd form genitiv |
| krönen | bestämd form |
| krönens | bestämd form genitiv |


