publicerad: 2015
kunskap
kun·skap
[kun`‑]
substantiv
~en ~er • vetande, insikt; kännedom
| Singular | |
|---|---|
| en kunskap | obestämd form |
| en kunskaps | obestämd form genitiv |
| kunskapen | bestämd form |
| kunskapens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kunskaper | obestämd form |
| kunskapers | obestämd form genitiv |
| kunskaperna | bestämd form |
| kunskapernas | bestämd form genitiv |


