publicerad: 2015
legitimation
leg·it·im·at·ion
substantiv
~en ~er • till legitimera
| Singular | |
|---|---|
| en legitimation | obestämd form |
| en legitimations | obestämd form genitiv |
| legitimationen | bestämd form |
| legitimationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| legitimationer | obestämd form |
| legitimationers | obestämd form genitiv |
| legitimationerna | bestämd form |
| legitimationernas | bestämd form genitiv |


