publicerad: 2015
legitimering
leg·it·im·er·ing
substantiv
~en ~ar legitimera
| Singular | |
|---|---|
| en legitimering | obestämd form |
| en legitimerings | obestämd form genitiv |
| legitimeringen | bestämd form |
| legitimeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| legitimeringar | obestämd form |
| legitimeringars | obestämd form genitiv |
| legitimeringarna | bestämd form |
| legitimeringarnas | bestämd form genitiv |


