publicerad: 2015
legitimitet
leg·it·im·itet
[‑ite´t]
substantiv
~en • laglighet; laglig rätt
| Singular | |
|---|---|
| en legitimitet | obestämd form |
| en legitimitets | obestämd form genitiv |
| legitimiteten | bestämd form |
| legitimitetens | bestämd form genitiv |


