publicerad: 2015
mandelflarn
mandel|flarn
substantiv
~et; pl. ~ • till flarn 2 mandel 1
| Singular | |
|---|---|
| ett mandelflarn | obestämd form |
| ett mandelflarns | obestämd form genitiv |
| mandelflarnet | bestämd form |
| mandelflarnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mandelflarn | obestämd form |
| mandelflarns | obestämd form genitiv |
| mandelflarnen | bestämd form |
| mandelflarnens | bestämd form genitiv |


