publicerad: 2015
mandibel
mand·ibel
[‑i´bel]
substantiv
~n mandibler • överkäke hos insekter; underkäke hos ryggradsdjur och människor
| Singular | |
|---|---|
| en mandibel | obestämd form |
| en mandibels | obestämd form genitiv |
| mandibeln | bestämd form |
| mandibelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mandibler | obestämd form |
| mandiblers | obestämd form genitiv |
| mandiblerna | bestämd form |
| mandiblernas | bestämd form genitiv |


