publicerad: 2015
manick
man·ick
[‑ik´]
substantiv
~en ~er • ⟨vard.⟩ tingest, grej
| Singular | |
|---|---|
| en manick | obestämd form |
| en manicks | obestämd form genitiv |
| manicken | bestämd form |
| manickens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| manicker | obestämd form |
| manickers | obestämd form genitiv |
| manickerna | bestämd form |
| manickernas | bestämd form genitiv |


