publicerad: 2015
manierism
mani·er·ism
[‑is´m]
substantiv
~en ~er • förkonstling; en italiensk konstriktning under senrenässansen
| Singular | |
|---|---|
| en manierism | obestämd form |
| en manierisms | obestämd form genitiv |
| manierismen | bestämd form |
| manierismens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| manierismer | obestämd form |
| manierismers | obestämd form genitiv |
| manierismerna | bestämd form |
| manierismernas | bestämd form genitiv |


