publicerad: 2015
maningsord
man·ings|ord
substantiv
~et; pl. ~ maning ord 1
| Singular | |
|---|---|
| ett maningsord | obestämd form |
| ett maningsords | obestämd form genitiv |
| maningsordet | bestämd form |
| maningsordets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| maningsord | obestämd form |
| maningsords | obestämd form genitiv |
| maningsorden | bestämd form |
| maningsordens | bestämd form genitiv |


