publicerad: 2015
maskör
mask·ör
[maskö´r]
substantiv
~en ~er • person som yrkesmässigt maskerar
| Singular | |
|---|---|
| en maskör | obestämd form |
| en maskörs | obestämd form genitiv |
| maskören | bestämd form |
| maskörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| maskörer | obestämd form |
| maskörers | obestämd form genitiv |
| maskörerna | bestämd form |
| maskörernas | bestämd form genitiv |


