publicerad: 2015
maxill
max·ill
[‑il´]
substantiv
~en ~er • maxiller pariga mundelar hos bl.a. kräftdjur och insekter
| Singular | |
|---|---|
| en maxill | obestämd form |
| en maxills | obestämd form genitiv |
| maxillen | bestämd form |
| maxillens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| maxiller | obestämd form |
| maxillers | obestämd form genitiv |
| maxillerna | bestämd form |
| maxillernas | bestämd form genitiv |


